Fritidshjemmet


Fritidshjemmet har en daglig åbningstid fra kl.6.15 - 8.00, lukket fra kl. 8.00 - 11.00, åbent igen fra kl. 11.00 - 17.00.
I ferier og på skolefridage er fritidshjemmet åbent fra kl. 6.15 - 17.00.

For de børn der kommer om morgenen er der tilbud om morgenmad, og ca. kl. 7.30 bliver børnene fulgt i skole.

Der er endvidere en følgeordning for børnehaveklsserne og 1. klasserne når de skal hjem fra skole, børnene bliver hentet på skolen af 2 medarbejdere.

Der er et eftermiddagsmåltid hver dag kl. 14.30 - 15.00.

Fritidshjemmet har 3 store grupperum, til hvert grupperum er der knyttet 21 børn og 1 fast pædagog. Herudover et lille krativt værksted med 1 pædagog, et puderum, samt vores kontor der også fungerer som hygge og læserum hertil er lederen tilknyttet.
Udover de 5 pædagoger er der som hovedregel 2 pædagogmedhjælpere ansat, samt løse vikarer.
Børnene er aldersintegrede på stuerne, og efter endt skoledag kontrollerer vi at børnene kommer rettidigt fra skole. Forældre bedes give besked til fritidshjemmet hvis barnet holder fri eller hentes af andre end forældrene.

Grupperummene er funktionopdelt, der er træsløjd og maleværksted, syværksted og legestue,naturværksted og bagestue.
Herudover er alle grupperummene udstyret med diverse spil, papir m..m, læs mere om de enkelte grupperum.

Endvidere har vi vores egen legeplads, samt del i bebyggelsens boldbane.

Børnene bestemmer selv hvilke aktiviteter, de vil beskæftige sig med. Det eneste tidspunkt de skal være på den stue, de går på, er mellem 14.30 og 15.00. Her samles børnene til det tidligere nævnte eftermiddags- måltid, der bliver læst historie, snakket og givet fælles beskeder.

Fritidshjemmet har tradition for at tage på koloni 1. eller 2.uge i skoleferien, vi tager til feriekolonien Kulhus, der ligger ved Kulhus
Havn, tæt ved Jægerspris.

Fritidshjemmet skal afholde 10 lukkedage årligt, placeringen af disse aftales med bestyrelsen.