|
|
|

Sløjdværkstedet (Ole Müller)
Sløjden er først og fremmest en stue der fungerer på linie med de andre "grupperum" som beskrevet under beskrivelse af institutionen. Derudover er sløjden udstyret med et træværksted som helt naturligt er en af stuens centrale aktiviteter for institutionens børn. Som udgangspunkt kan børn fra hele institutionen komme i træværkstedet og arbejde på et projekt når de har lyst. Projektet skal godkendes før børnene kan gå i gang og de må kun arbejde på et projekt i træværkstedet af gangen. For at et projekt kan godkendes skal det være i overensstemmelse med en række krav vi stiller med hensyn til sikkerhed og ressourcer og derudover være i tråd med institutionens målsætning.
Målsætning: Grundtanken er at give børnene en positiv oplevelse ved at arbejde med træ, en fornemmelse for processen og en glæde ved resultatet. Dette kræver at barnet selv skal være hovedmanden bag resultatet. Et projekt kan godt vurderes som for krævende og derfor kan det forlanges at barnet i første omgang går i gang med et mere overskueligt projekt.
I træværkstedet er der også i perioder mulighed for at arbejde med andre materialer som f.eks. gips, hvor vi støber figurer som kan males og glas vi kan slibe på.
Aktiviteterne er mest koncentreret i vinterhalvåret. Når vejret er til det, foregår der en del udendørsaktiviteter som uvilkårligt får aktivitetsniveauet i træværket til at falde.
Derudover rummer stuen en del spil og legetøj. Blandt andet en stor ridderborg, en bondegård, en mængde dyr i gummi, og en stor samling af Star Wars o.lign.
|
|
|